Det bedste fra 2020: Produktnyheder i LetsBuilds Fremdrift og Planlægning applikation (GenieBelt)

Written by LetsBuild

Follow us

img

Share this story

Det er svært at benægte, at året 2020 har budt på store udfordringer – for byggebranchen såvel som for resten af verden. Nu, hvor vi nærmer os udgangen af et år, som de fleste mennesker måske helst vil glemme, vil vi gerne holde dig ved selskab med vores produkthistorie i to dele.

Hvor vi før dykkede ned i de nye forbedringer til og funktioner i APROPLAN, kaster vi nu blikket på GenieBelt, som er LetsBuilds program til fremdrift og planlægning.

I løbet af de forgangne tolv måneder har vi lagt meget arbejde i at forbedre GenieBelt ved at udvikle nye funktioner, som gør dig bedre i stand til at få et overblik over byggepladsen, så du kan afslutte dine projekter hurtigere og med større succes.

Her fortæller vi dig alt, hvad du skal vide om LetsBuild GenieBelt:

GenieBelt – APROPLAN: Samme vision, samme farver!

Som vi fortalte i første del af historien, fusionerede GenieBelt og APROPLAN i begyndelsen af 2019 sammen til en ny, stærk aktør inden for byggeteknologi. En aktør, som vil gøre det muligt at forbinde branchen ved at digitalisere hele byggeprocessen.

Efter to års hårdt arbejde synes vi, at vi er kommet tættere på at opfylde den drøm. APROPLAN-formularer kan nu vedhæftes til GenieBelt-opgaver, hvilket gør det meget lettere for dig at automatisere opgavernes kvalitetskontroller, så I altid er klar til at løse problemer, som opstår på byggepladsen.

Koblingen mellem de to programmer gør det muligt for dig at opdage og løse kritiske problemer langt hurtigere, end det før var muligt, hvorved I mindsker bekostelige fejl, som ellers ville sætte jeres projekt på spil.

Men der er mere endnu! GenieBelt og APROPLAN deler nu også de samme farver. Det betyder, at vores brugere nu får en samlet og ensrettet oplevelse, når de bruger vores programmer.

COVID-19-tjeklister og -dashboards gør det sikkert at genåbne og lede dine byggepladser

Pandemien har påvirket verden på en måde, som aldrig er set før. I takt med at byggepladser åbner igen, er det nødvendigt for entreprenører at finde måder, hvorpå det kan sikres, at medarbejderne på byggepladsen kan arbejde under sikre forhold og holde den fornødne afstand til hinanden.

For at gøre, hvad vi kan, i denne kamp, har LetsBuild skabt certificerede COVID-19-tjeklister og -dashboards, som projektledere på afstand kan bruge til at spore og administrere byggepladser, som genåbner.

Cross Project er opdateret og forbedret

En af GenieBelts mest foretrukne funktioner er Cross Project, som gør projektstyring til en helt anden sag.

I år har vi gjort en stor indsats for at forbedre vores Cross Project-funktion ved at imødekomme mange af jeres anmodninger og forslag, så funktionen er blevet mere intuitiv og enkel at bruge. Forneden ser du en grundig gennemgang af de vigtigste nye tilføjelser til Cross Project (tilgængelig på Desktop):

  •     Fælles filtre og visninger: Når du opretter en ny visning i fanen Cross Project, kan du bestemme, om det skal være en bruger- eller virksomhedsvisning. Det vil sige, at du nu har muligheden for at få vist enten bruger- eller virksomhedsvisninger, eller begge.
    Med denne nye funktion bliver det nemmere for dig at få dine medarbejdere på samme bølgelængde, da du kan dele en specifik visning, som du eller dine samarbejdspartnere har udviklet på forhånd.

  • Ændr flere opgavers tidspunkt på én gang: Med kun et par klik kan du nu vælge flere opgaver og omlægge dem på samme tid. Sagt med andre ord: Du kan spare store mængder af tid ved at administrere alle dine projekter og foretage ændringer i dem alle på én gang. For eksempel kan du ændre tidspunktet for flere opgaver med +3 eller -3 dage.

  •     Helligdage: Cross Project er blevet fornyet med yderligere kalendere over helligdage i hele verden. På den måde kan du planlægge fremad i tiden og undgå forsinkelser ved at have styr på perioder uden spidsbelastning.
    På nuværende tidspunkt kan du se de følgende landes helligdagskalendere: Danmark, Tyskland, Storbritannien, Polen, Frankrig, Belgien (fransk og hollandsk), USA, Chile.
  •     Ugenummeroptimering: Dette er en lille men vigtig opdatering, som forbedrer overskueligheden af Cross Project-visningen. Ved at aktivere ”vis ugenummer” i din profil kan du få ugenumre vist i Cross Project, uanset hvor meget, du har zoomet ind på projektet.

Kraftfulde integrationer med Excel og MSP

Hos LetsBuild forstår vi hvor afgørende det er for dig, at du kan forbinde alle dine værktøjer til én samlet informationskilde. Derfor har vi lagt mange timers arbejde i at udvikle nye og kraftfulde integrationer til vores programmer.

Her er kort fortalt de måder, hvorpå du kan få mest ud af dine projektdata ved at forbinde LetsBuild til Excel og MSP:

  •     Excel-plugin: Vi hører fra mange projektledere, at de bruger Excel til at planlægge, og at alle deres rapporter og opdateringer laves i Excel. LetsBuild giver dig nu muligheden for at puste liv i din planlægning og automatisk opdatere den.Med vores plugin til Excel kan brugere downloade et projekt fra LetsBuild, uploade et projekt fra Excel til LetsBuild og synkronisere projekter mellem Excel og LetsBuild, så begge dele altid afspejler virkeligheden. For at gøre det endnu lettere for dig, fortæller pluginet dig automatisk om nye udgivelser, så du nemt kan opgradere til den seneste version.
  •     MSP-plugin: Lær, hvordan du med vores nye MS Project-plugin kan ændre i projekttidsplanen og dele ændringerne med medarbejderne på byggepladsen med kun få klik.På den måde vil du altid have et nøjagtigt og delevenligt live overblik over projektet – selvom du sjældent besøger byggepladsen.


Brugerdefinerede felter og flere sprogmuligheder

I første del af denne produkthistorie skrev vi meget om brugerdefinerede felter i APROPLAN, som er LetsBuilds program til kvalitet & sikkerhed. Men mobile brugere af GenieBelt kan også oprette brugerdefinerede felter.

Brugerdefinerede felter er nye, fleksible metadata, som du kan tildele en opgave, mens du opretter den. Det betyder i praksis, at du kan tilføje nye felter, som f.eks. kan indeholde dato eller tekst, og angive en værdi. Det giver dig flere oplysninger om hver opgave og forbedrer filtrering af opgaver.

På den måde får du endnu mere kontrol over dine opgaver og kan altid finde de oplysninger, du har brug for.

Men vi har gjort mere end det! For at gøre GenieBelt-appen mere tilgængelig for folk i hele verden, har vi tilføjet to nye sprog. GenieBelt er nu tilgængelig på både polsk og hollandsk, så arbejdere og aktører, som taler disse sprog, nemmere kan samarbejde og rapportere om fremdrift i vores app.

Forbedret backend-ydeevne

Vi har altid prioriteret backend-ydeevne og -pålidelighed meget højt, og i 2020 har det ikke stået anderledes til. Vi har lagt meget tid og arbejdskraft i at forbedre vores datasikkerhed og på at sikre en hurtigere backend-oplevelse for alle vores brugere.

Du kan se og holde øje med, om vores tjeneste er tilgængelig på status.letsbuild.com.

Vi håber at kunne opfylde dine feature-ønsker i 2021!

Det var det, folkens! Vi håber, at du kunne lide vores todelte 2020 produkthistorie, og at du er lige så begejstret for udsigterne i 2021, som vi er.

Vi vil gerne takke dig igen for din støtte og dine inspirerende ideer igennem alle disse år, og opfordrer dig til at sende os dine egne ønsker og forslag til produktfunktioner, så du kan blive en del af den videre rejse. Du kan indsende feedback forneden:


Hele holdet bag LetsBuild ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår! ‍♀️